
En knage er vel bare en knage? Sådan vil du måske tænkte, hvis du umiddelbart bliver spurgt, om du vil have den sorte eller hvide knage, og det er delvist korrekt. I forhold til funktionaliteten, så kan alle knager leve op til den samme funktion – nemlig at du kan hænge noget tøj, en taske eller lignende på knagen.
Kommer det derimod til boligindretning, så er der pludselig meget stor forskel på, hvilke type knage du vælger have i hjemmet. Det mest oplagte sted for en knagerække eller lignende er i entréen. Dette rum er det første du eller dine gæster ser i dit hjem, og det er derfor også blandt andet knagerækken, der er med til at give et førstehåndsindtryk. Samtidig er det ofte her, gæsterne vil hænge deres overtøj, og det er også her, det er nemmest at komme af med håndtasken, når man kommer hjem fra job.
I dag anvendes knager i flere rum i hjemmet
Selvom knagen formentlig blev skabt til at hænge i entréen, så er det i dag meget populært at dekorere sit hjem med eksempelvis løsthængende knager. Dette kan også bruges i entréen, hvor du kan skabe en hel væg, der er specielt beregnet til ophæng af tøj. Dette er både moderne og lidt unikt.
Knagen kan ligeledes være både praktiske og give et lækkert pift til designet i hjemmet, hvis man hænger dem op i andre rum såsom soveværelset eller børneværelserne. At have knager i soveværelset giver mulighed for ekstra system og struktur.
Her kan man nemlig blandt andet hænge sit tøj op aftenen før, så det er nemt at hoppe i næste morgen, inden man skal på job. Så slipper man for at have en tøjbunke til at ligge og flyde på et bord eller en stol i soveværelset, og man skal heller ikke til at bruge tid på at finde det rette outfit til den pågældende dag lige inden man skal ud af døren.
På børnenes værelser, kan de bruge dem til at hænge små tasker op på, måske en medalje, de har fået, eller hvad de nu lige har lyst til at få hængt op. Børn har en god fantasi, så de skal helt sikkert nok finde et spændende formål dertil.
Knager er også ideelle i køkkenet, hvor de bruges til at hænge viskestykker og håndklæder op. Man kan også sagtens bruge dem til at hænge grydelapper og forklæde op, så det er lige ved hånden, når man skal bruge det, uden man behøver at lede i skabe efter det. På badeværelset har de fleste ligeledes nogle til deres håndklæder.
Knager i rustikt og minimalistisk design
Med smarte knager i forskellige designs, er det blevet muligt at sætte sit helt eget præg på hjemmet med denne praktiske genstand, i stedet for, at det blot er en metal- eller træknagerække, der gemmer sig bag jakkerne i entreen. I de skandinaviske hjem er det blevet meget populært med en minimalistisk eller rustik stil. Her vil knager i messing eller sort metal passe godt ind – og gerne en type i et specielt og unikt design.
Be the first to comment